Kids-volleyball

Info om holdet

Kidsvolley er et holdspil med samarbejde, enkle regler og høj aktivitet. Spillet tager udgangspunkt i nogle af grundelementerne i volleyball, men på de laveste levels er det meget mere simpelt, og der er for eksempel kaste-/gribeøvelser med.

Børn plejer at synes, det er sjovt, fordi de hele tiden er i gang!



Målgruppen: Børn i 0.-5. klasse – både piger og drenge.

Sted: Bjergmarkshallen.

Tidspunktet: Tirsdag og torsdag fra 16-17.30.

Der vil være mulighed for at deltage i stævner og klubbens andre arrangementer.
Prøv gratis nogle uger, før du melder dig
ind.

Træner
HK
Helle Katkjær
23 44 92 88
KS
Karin Sanggaard
30 32 44 36
File
Maj-Britt Frydkjær
61 69 45 32
Billede
2
Aktiviteter
2018
25
Jul
Volleycamp for klubbens egne og nye spillere (Kids-volleyball og Teen)
0:00 onsdag 25. jul - 18:00 fredag 27. jul
Bjergmarkshallen
Velkomstbrev

Hej nye kidsspiller!

Vi glæder os til, at du skal blive en del af VK Holbæk! I dette brev får du informationer om, hvad det vil sige at gå til kidsvolleyball i vores klub.

Indmeldelse:

De første fire gange er du velkommen til at prøve, om kidvolley er noget for dig. Derefter tilmelder vi dig holdsport, hvor det er muligt at se, hvilke aktiviteter, der er i klubben, og det er også her, du vil blive opkrævet kontingent.

Kontingent:

Som kidsspiller betaler man 1000 kroner om året, som opkræves efterår og tidligt forår. For dette får du mulighed for at træne to gange om ugen af 1 ½ time. Derudover er der tilbud om at deltage gratis ved stævner og klubbens øvrige arrangementer. Når det første kontingent er betalt får du en T-shirt med klublogo på, som du kan bruge til at træne i.

Klublivet og træning:

I VK Holbæk har vi som målsætninge, at det skal være sjovt at spille kidsvolley. Derfor laver indimellem anderledes træninger. Fx fastelavn, halloween, juleafslutning og klubrekorder ved sommerafslutningen. Det er blevet en tradition, at klubben deltager i landsmesterskaberne ved Vejen Idrætscenter, hvor man overnatter fra fredag til søndag og spiller en masse kampe og hygger med de andre spillere fra klubben.

Det er også muligt at holde din fødselsdag som en volleyfødselsdag, hvor vi spiller i hallen og går i foreningshuset bagefter og fejrer dig. Snak med træneren om den mulighed.

En anden målsætning er, at du skal udvikle dig som spiller. Vi placerer dig på det level, som passer til dig, og så vil du løbende blive rykket videre til næste level og få de udfordringer, der passer. Klubbens trænere er alle uddannet kidsvolleytrænere, og til alle hold er der tilknyttet et antal ungdomsstrænere, som er aktive spillere på andre hold. Træningen består af opvarmningslege med og uden bold, motorikbaner, teknikøvelser og det færdige spil, hvor vi spiller kamp.

En god måde at udvikle sig på, er også at deltage i stævner og møde en masse andre spillere fra andre klubber på Sjælland.

Stævner:

Når vi er ude til stævner, er det vores forventning, at dine forældre bakker op med kørsel, med at vaske trøjer, sørger for en god madpakke og af og til tager med ud til stævne og hjælper dit hold. Der vil være tilbud om 1-2 stævner per halvår.

Hvis dine forældre ikke kører, så skal du have 20 kroner med til chaufføren, så holdet splejser om benzinen.

Inden vi forlader hallen efter et stævne, sendes alle børn i bad, så husk også at pakke et håndklæde. Det er en målsætning i klubben at bygge de gode badevaner op helt nede fra de yngste kidshold.

Træningstøj:

Du træner i shorts og T-shirt, og så er det en god idé at skaffe et par knæbeskyttere ret hurtigt. Snak med din træner om det.

Med løbende mellemrum vil der være mulighed for at købe træningsdragt gennem klubben med klublogo og dit navn på.

Vi glæder os til at være sammen med dig!

Hilsen trænerne

Opslag
Der er ingen offentlige opslag